Vores plakater bliver printet på kraftigt, mat kvalitetspapir. Den matte overflade gør, at motivet står endnu skarpere og flottere - men det gør også, at der nemmere kan komme folder og ridser. Vær derfor meget forsigtig, når du håndterer plakaten. OBS: Hvis du ønsker at bytte/returnere plakaten senere, skal du gemme det papomslag/papkasse, du modtager plakaten i. Hvis du sender et rundt rør retur, bliver du pålagt et ekstragebyr grundet bøde fra GLS. Step by step (se gerne video - den viser det bedst) Sørg for at have en stor, ren overflade til at arbejde på. Tag plakaten ud af røret (fjern desuden papomslag, hvis det er på + sikr dig, at der ikke er limrester eller skidt på røret). Rul plakaten rundt om røret - modsatte vej af det naturlige 'krøl'. Sørg for, at silkepapiret er oven på motivet - ind mod røret, når du ruller. Sæt plakaten, der er rullet rundt om røret, i spænd mellem to tunge objekter, og lad den ligge der 5-10 minutter. Fjern bagplade og indlægningspapir. Gem indlægningspapiret! Puds glas på bagsiden. Sikr dig, at det er helt tørt, inden du lægger plakaten i. Rul plakaten forsigtigt ud og placer i ramme. Læg indlægningspapiret bag plakaten. Dette hjælper med at spænde plakaten ekstra godt ud i rammen. Sæt bagstykket på - og voila!